Om Teak & Palisanderpriser

NordiskAntik og Design
Handelshuset
Nordisk Antik og Design

Lidt historie.

Nordisk Antik & Design startede for alvor omkring 1980 på en gård lidt uden for Holbæk, kombineret med en lille forretning i centrum.
Det udviklede sig ret hurtigt til at blive en forretning med fokus på eksport, dels af afsyrede fyrretræsmøbler primært til USA, dels af antikke mahognimøbler til eksport bla. til italien.
Efter nogle år med hektisk aktivitet på eksportsiden blev det i 1992 atter tid til at åbne forretning på havnen i Holbæk, – det var starten på Handelshuset, som ophørte i 2004 på grund af nybyggeri på Holbæk Havn.
Det eneste oprindelige der er tilbage på hele Holbæk Havn. er faktisk de 2 træer som ses uden for forretningen.
De 1800 m² i den gamle maskinforretning blev hurtigt fyldt og klientellet spændte fra eksport,  over mange privatkunder, til møblering af nye hjem for de mange flygtninge, primært gennem Dansk Flygtningehjælp.
Oprindelig hed firmaet Nordisk Antik, da antikvitetshandel var hovedbeskæftigelsen, men ved fraflytningen fra forretningen på havnen og tidernes skiftende trends, blev dansk design en stadig større del af virksomheden,  der i dag hedder Nordisk Antik og Design.
Det primære virke er nu opkøb og eksport af designer møbler og effekter, men kærligheden til antikviteter lever stadig i den ene ende af den store lagerhal ved Fårevejle.